ICDP

ICDP står for "International Child Development Programme" og er udviklet af to norske professorer i psykologi, Karsten Hundeide og Henning Rye. Programmet består af 3 dialogtyper og 8 samspiltemaer. ICDP bygger på ressourcetænkning fremfor mangeltænkning.

Følelsesmæssig dialog:

1. Vis positive følelser – vis at du er glad for dit barn.
2. Justér dig i forhold til dit barn og følg dets udspil og initiativ.
3. Tal til dit barn om de ting, det er optaget af og prøv at ”igangsætte en følelsesmæssig samtale”.
4. Giv ros og anerkendelse for det barnet kan.

Lærende dialog

5. Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.
6. Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme.

7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med dit barn.

Vejledende (regulerende) dialog

8. Hjælp dit barn med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

Som sagt kan ICDP deles op i 3 underkategorier: den følelsesmæssige dialog, den lærende dialog og den vejledende dialog. Disse er alle 3 relationsopbyggende.

Vi føler at ICDP er et rigtig godt værktøj/guideline til hvordan man kommunikerer anerkendende med et andet individ, om det så er barn eller voksen.

Vi mener det er essentielt at have ICDP i baghovedet når man har til hensigt enten at skabe eller styrke en relation. Når man følger ICDP's principper, vil barnet føle sig set og værdsat og vil derfor have lettere ved at åbne op. Vælger man at ignorere ICDP's gennemgående kommunikationsprincipper, vil kommunikationen kunne have den modsatte virkning. Hvis man ikke sætter sig ind i barnets sted og ikke prøver at forstå dets tankegang og hensigt, kan barnet have tendens til at blive indadvendt og usikker på sig selv. 

Bach, Allan: Relations- og ressourceorienteret pædagogik – om ICDP