Vi har været på
feltstudie hos en 2. klasse og fik til opgave at finde ud af, hvad børnene på
stedet var optaget af:
Dyrekort, musik,
sværdkamp, at tegne, at være selvstyrende og at have deres frirum i SFO'en.
Dette fandt vi ud af
ved at være deltagende observatører. For os studerende var det vigtigt, at vi
ikke havde planlagt noget der skulle påtvinges børnene, fordi vi vidste, hvor
vigtigt deres frirum i SFO'en var. Derfor valgte vi blot at følge børnene og at
lade dem være eksperter.
Børnene fandt os
studerende ret interessante, og vi blev hurtigt inviteret ind i deres univers.
Vi brugte meget tid i tegnestuen hvor der blev lavet kreative ting som
nip-nappere, papirsvåben og tegninger, og vi brugte meget tid udenfor hvor der
blev leget sværdkamp, lege som "spark til bøtten" og
"antonius", der blev spillet med bold på multibanen og kørt på moon
car.
Da et barn blev
spurgt, hvad en god pædagog er, svarede hun:
- Det er vigtigt, at man siger ja til alt det børnene vil
- Det er vigtigt, at man er god til at se film og spise chips
- Det er vigtigt, at man er god til at blive barn igen
Ud fra disse svar har vi blandt andet tolket, at børnene synes,
det er rigtig vigtigt med nærvær fra de voksne. I SFO'en var pædagogerne rigtig
gode til at sætte lege i gang, f.eks. "spark til bøtten". Vi lagde
dog mærke til, at ingen af pædagogerne deltog i legen, de var blot
observerende. Da vi studerende deltog i legen, kom der hurtigt flere og flere
børn til. Vi blev hurtigt vist hvor alle de gode gemmesteder var, og børnene
tog sig af os studerende. Børnene kunne godt lide det faktum, at dette var
deres ekspertområde, og vi studerende var interesseret i det. Børnene blev til
eksperter, og vi studerende lærte noget og gav børnene nærvær.
En anden pige blev spurgt, hvad hun synes havde været sjovt ved,
at vi studerende havde været på besøg. Isabel og Marie giver også her udtryk
for, at det har været sjovt at lege med deltagelse af os studerende. Her er der
blevet lavet et lille interaktionsskema over samtalen:
Anne Isabel Marie
”Hvad så, Isabel?
Synes du, det har været sjovt, at vi har været her?
|
||
”Ja” (smiler)
|
||
”Hvad har været
sjovt, synes du?”
|
||
”At vi har leget
spark til bøtten og leget lege og været i tegnestue”
|
(Rykker tættere på
Anne og Isabel)
|
|
”Mmmh. Det var
sjovt, synes du?”
|
||
”Ja!”
|
||
Jaaaa! Hvad med dig,
Marie?
|
||
”Jeg synes, det
var sjovt, da de andre skubbede os på moon car.”
|
||
”De andre? Var det
Anders og Jesper?”
|
||
”Ja. Det var
sjovt.” (smiler)
|
||
”Det gik også bare
stærkt, hva’?”
|
||
”Ja.”
|
||
”Synes du også,
det var sjovt at spille i går, da du spillede med Anders og Jesper?”
|
||
”Ja det var også
sjovt. Det var alle mod alle.”
|
Vi har i gruppen haft 3 gode dage på feltstudie, og vi har hver
især lært meget om os selv. Vi har reflekteret over, hvor vigtigt nærvær er for
børnene, og denne erfaring er bestemt noget vi vil tage med i vores videre
forløb.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar