torsdag den 9. april 2015

Introduktion

VELKOMMEN TIL VORES BLOG


Vi er en gruppe pædagogstuderende i alderen 20-28 der studerer på Aalborg Pædagogseminariet. Vores gruppe består af de altid yndige Anne og Katrine samt de skide søde gutter Anders og Jesper. Tilsammen er vi Gruppe 5.

Vi er lige startet på Modul 2 ”Professionel kommunikation” og skal i denne forbindelse lave en blog, hvor vi bl.a. vil skrive om, hvorfor det er vigtigt at kunne kommunikere med børn og unge. Det er lidt en selvfølge, at kommunikation er vigtigt – men hvorfor? Og hvordan kommunikerer man på bedste vis? Alt dette vil vi blogge mere om i vores forløb på modul 2.

Vi har på Modul 1 ”Professionel identitet” lært en masse om, hvad der karakteriserer en relation, hvordan man skaber den, og hvordan man forholder sig i den professionelle relation. I denne sammenhæng har vi haft stor fokus på leg og læring, og har i denne forbindelse været ude på Sofiendalskolen i Aalborg og lave feltarbejde. Alt dette kan vi selvfølgelig koble sammen med professionel kommunikation, og reflektere over kommunikationens betydning for relationsarbejdet. 

Så hvis du har en pædagog gemt i maven og finder dét vi laver interessant, så skal du helt sikkert følge vores blog! :-)


Et lille Haiku-digt:

Kommunikation 
Lever mellem ordene
Kropssprog og mimik

Ingen kommentarer:

Send en kommentar