Kommunikationens betydning for relationsarbejde i pædagogiske sammenhænge

Her kommer et lille indlæg om vores tanker og refleksioner omkring kommunikationens betydning.

Som pædagog indgår man i relationer baseret på et professionelt grundlag. Man er ansat til at indgå i relationer, hvor man skal varetage en opgave – det kunne f.eks. være at støtte og guide et individ igennem en udvikling og at tillægge individet gode værdier og normer. For at kunne skabe en relation til et andet individ, er kommunikationen uhyre vigtigt. Hvis man ikke har en god kommunikation, kan man ikke skabe en god relation og omvendt. Dette gælder både kommunikationen med børn/unge/borgere men gælder også for kommunikationen med forældre og kollegaer.

I kommunikationsarbejde er det især vigtigt at lægge stor vægt på anerkendelse, og det er utrolig vigtigt som pædagog at besidde empati. Det er gennem empatien at man skaber grundlag for at kommunikere på niveau med det individ man arbejder med. For at skabe en god kommunikation er det elementært, at man kan sætte sig ind i de tanker og følelser individet besidder, samt at kunne fange den stemthed der er eksisterende i det øjeblik kommunikationen foregår. Det er vigtigt, at man er undersøgende og forstående, når man kommunikerer, så individet føler der er interesse for det emne/dilemma/problem der bliver snakket om, men også at der er interesse for selve individet.

Et lille eksempel: Lille Peter kommer løbende ind fra legepladsen og er vildt opslugt af en mariehøne han har set på en af gyngerne. Peter er fuld af liv og har lys i øjnene og ønsker inderligt at dele sine tanker omkring mariehønen og fortælle om hvor flot, han synes, den er.

Når man som pædagog bliver mødt af lille ivrige Peter, er det vigtigt, at man er imødekommende og gerne vil høre på det, han har at fortælle. Det kan man for eksempel gøre ved at fange hans stemthed og virke begejstret for det han vil fortælle om. Man kan evt. sætte sig ned på hug og spørge interesseret ind til Peters fortælling eller måske følge med ham ud på legepladsen for at se mariehønen.

På denne måde vil lille Peter føle sig set og hørt og få en følelse af, at han bliver forstået.

Virker pædagogen derimod uinteresseret og ligeglad, vil Peter føle sig afvist og måske endda en smule dum og ligegyldig.

Der er ingen tvivl om at den første tilgang vil skabe grobund for en god relation mellem Peter og pædagogen, da pædagogens engagement vil smitte af på Peter, og endda måske give Peter lyst til at åbne sig mere op.

Har pædagogen derimod en negativ tilgang, vil Peter have mindre lyst til at åbne sig op overfor den pædagog han har været i dialog med, da hans engagement ikke er blevet imødekommet. En sådan situation vil gøre det vanskeligere for pædagogen at komme tæt på Peter og skabe en god relation, da Peter ikke føler, at han bliver forstået eller anerkendt. Pædagogen har ansvaret for kommunikationen, og skal så vidt det er muligt anerkende barnet, da det er med til at skabe selvtillid.

Artikel "Kommunikation er også pædagogik" af Sanne Lisborg.
http://www.eva.dk/dagtilbud/bakspejlet/bakspejlet-2010/kommunikation-er-ogsa-paedagogik/download

Vi har fundet denne artikel "Kommunikation er også pædagogik", som vi finder ret interessant. Forskeren Anette Emilson mener, at der er 2 vigtige forhold som gør sig gældende, hvis man vil skabe en ligeværdig relation mellem barn og pædagog. Der nævnes i artiklen 3 måder at kommunikere på - også kaldet værdisystemer. Disse systemer handler om at tillægge barnet nogle elementære normer og værdier. Derudover nævner forskeren to kommunikationsformer: Den målorienteret og den forståelsesorienteret. 

Fos os studerende er denne artikel ret interessant. Vi kendte ikke til begreberne "målorienteret- og forståelsesorienteret kommunikation", men bruger alligevel måderne at kommunikere på i vores arbejde og vores hverdag. Nu hvor der er kommet begreber på kommunikationsformerne, tænker man automatisk mere over, hvornår og hvordan man bruger formerne. Der er i hvert fald noget at reflektere over.