Her kommer et lille indlæg om vores tanker og refleksioner omkring kommunikationens betydning.
Som pædagog indgår man i relationer baseret på et professionelt grundlag. Man er ansat til at indgå i relationer, hvor man skal varetage en opgave – det kunne f.eks. være at støtte og guide et individ igennem en udvikling og at tillægge individet gode værdier og normer. For at kunne skabe en relation til et andet individ, er kommunikationen uhyre vigtigt. Hvis man ikke
har en god kommunikation, kan man ikke skabe en god relation og omvendt. Dette gælder både kommunikationen med børn/unge/borgere men gælder også for kommunikationen med forældre og kollegaer.
I kommunikationsarbejde er det især vigtigt at lægge stor vægt på anerkendelse, og det er utrolig vigtigt som pædagog at besidde empati. Det er gennem empatien at man skaber grundlag for at
kommunikere på niveau med det individ man arbejder med. For at skabe en god
kommunikation er det elementært, at man kan sætte sig ind i de tanker og
følelser individet besidder, samt at kunne fange den stemthed der er
eksisterende i det øjeblik kommunikationen foregår. Det er vigtigt, at man er
undersøgende og forstående, når man kommunikerer, så individet føler der er
interesse for det emne/dilemma/problem der bliver snakket om, men også at der
er interesse for selve individet.
Et lille eksempel:
Lille Peter kommer løbende ind fra legepladsen og er vildt opslugt af en
mariehøne han har set på en af gyngerne. Peter er fuld af liv og har lys i
øjnene og ønsker inderligt at dele sine tanker omkring mariehønen og fortælle
om hvor flot, han synes, den er.
Når man
som pædagog bliver mødt af lille ivrige Peter, er det vigtigt, at man er imødekommende
og gerne vil høre på det, han har at fortælle. Det kan man for eksempel gøre ved
at fange hans stemthed og virke begejstret for det han vil fortælle om. Man kan
evt. sætte sig ned på hug og spørge interesseret ind til Peters fortælling
eller måske følge med ham ud på legepladsen for at se mariehønen.
På
denne måde vil lille Peter føle sig set og hørt og få en følelse af, at han
bliver forstået.
Virker pædagogen derimod uinteresseret og ligeglad, vil Peter føle sig afvist og måske endda en
smule dum og ligegyldig.
Der er
ingen tvivl om at den første tilgang vil skabe grobund for en god relation
mellem Peter og pædagogen, da pædagogens engagement vil smitte af på Peter, og
endda måske give Peter lyst til at åbne sig mere op.
Har pædagogen derimod en negativ tilgang, vil Peter have mindre lyst til at
åbne sig op overfor den pædagog han har været i dialog med, da hans engagement
ikke er blevet imødekommet. En sådan situation vil gøre det vanskeligere for
pædagogen at komme tæt på Peter og skabe en god relation, da Peter ikke føler, at han bliver forstået eller anerkendt. Pædagogen har ansvaret for kommunikationen, og skal så vidt det er muligt anerkende barnet, da det er med til at skabe selvtillid.
