Feltstudie - Børneantropologisk undersøgelse

Vi har været på feltstudie hos en 2. klasse og fik til opgave at finde ud af, hvad børnene på stedet var optaget af:

Dyrekort, musik, sværdkamp, at tegne, at være selvstyrende og at have deres frirum i SFO'en.

Dette fandt vi ud af ved at være deltagende observatører. For os studerende var det vigtigt, at vi ikke havde planlagt noget der skulle påtvinges børnene, fordi vi vidste, hvor vigtigt deres frirum i SFO'en var. Derfor valgte vi blot at følge børnene og at lade dem være eksperter.

Børnene fandt os studerende ret interessante, og vi blev hurtigt inviteret ind i deres univers. Vi brugte meget tid i tegnestuen hvor der blev lavet kreative ting som nip-nappere, papirsvåben og tegninger, og vi brugte meget tid udenfor hvor der blev leget sværdkamp, lege som "spark til bøtten" og "antonius", der blev spillet med bold på multibanen og kørt på moon car.

Da et barn blev spurgt, hvad en god pædagog er, svarede hun:

• Det er vigtigt, at man siger ja til alt det børnene vil
• Det er vigtigt, at man er god til at se film og spise chips
• Det er vigtigt, at man er god til at blive barn igen

Ud fra disse svar har vi blandt andet tolket, at børnene synes, det er rigtig vigtigt med nærvær fra de voksne. I SFO'en var pædagogerne rigtig gode til at sætte lege i gang, f.eks. "spark til bøtten". Vi lagde dog mærke til, at ingen af pædagogerne deltog i legen, de var blot observerende. Da vi studerende deltog i legen, kom der hurtigt flere og flere børn til. Vi blev hurtigt vist hvor alle de gode gemmesteder var, og børnene tog sig af os studerende. Børnene kunne godt lide det faktum, at dette var deres ekspertområde, og vi studerende var interesseret i det. Børnene blev til eksperter, og vi studerende lærte noget og gav børnene nærvær.

En anden pige blev spurgt, hvad hun synes havde været sjovt ved, at vi studerende havde været på besøg. Isabel og Marie giver også her udtryk for, at det har været sjovt at lege med deltagelse af os studerende. Her er der blevet lavet et lille interaktionsskema over samtalen:

                          Anne                                                     Isabel                                                Marie

”Hvad så, Isabel? Synes du, det har været sjovt, at vi har været her?
	”Ja” (smiler)
”Hvad har været sjovt, synes du?”
	”At vi har leget spark til bøtten og leget lege og været i tegnestue”	(Rykker tættere på Anne og Isabel)
”Mmmh. Det var sjovt, synes du?”
	”Ja!”
Jaaaa! Hvad med dig, Marie?
		”Jeg synes, det var sjovt, da de andre skubbede os på moon car.”
”De andre? Var det Anders og Jesper?”
		”Ja. Det var sjovt.” (smiler)
”Det gik også bare stærkt, hva’?”
		”Ja.”
”Synes du også, det var sjovt at spille i går, da du spillede med Anders og Jesper?”
		”Ja det var også sjovt. Det var alle mod alle.”

Vi har i gruppen haft 3 gode dage på feltstudie, og vi har hver især lært meget om os selv. Vi har reflekteret over, hvor vigtigt nærvær er for børnene, og denne erfaring er bestemt noget vi vil tage med i vores videre forløb.

Feltstudie

Vi har været i tre dages feltstudie ved børn i 2. Klasse, hvor vi hver dag var to timer i skolen og to en halv time i deres dus. Vores opgave her var at finde ud af, hvordan det er at være barn idag og hvad de børn vi var ude hos var optaget af. Vi skulle også have to interaktioner vi kunne øve os i at lave til en interaktionsbeskrivelse. Forud for vores feltstudie fik vi nogle spørgsmål, som har givet os nogle overvejelser, som vi efterfølgende har kunne reflektere over.

 Vi prøvede at sætte os i pædagogernes sted 

• Hvilke handlinger i forhold til observation og deltagelse, mener I, pædagogerne  vil værdsætte I gør?
• At vi har undersøgt, om vi må filme/optage
• At vi er smilende, engageret og deltagende
• At vi er i stand til at reflektere over nogle ting
• At vi tør at indgå i relationer med børnene
• At komme ned i børnenes øjenhøjde
• At vi er opsatte på, at det er os studerende der skal lære noget
• At vi respekterer deres normer/værdier
• At vi er ydmyge

• Hvilke handlinger, i forhold til observation og deltagelse, tror I, de vil føle krænkende?
• Dårlig attitude, negativ
• At man er overengageret
• At man ikke overtager kontrol
• At man ikke skal virke belærende

• Hvad betyder det for jeres planlægning  -og hvad vil I gøre for at sikre jeres feltstudie bliver værdsat af pædagogerne?
• At undersøge om vi må filme
• At vi har lavet en dagsorden for vores roller
• At vi ikke har planer de skal tvinges til
• At vi kan indordne os efter skolens/SFO'ens spilleregler

Vi prøvede at sætte os i børnenes sted 

• Hvilke handlinger i forhold til observation og deltagelse, mener I, de vil værdsætte I gør?
• At være tilstedeværende, være interesseret (gribe bolden og give tilbage)
• At man er smilende, optimistisk
• At man respekterer deres grænser

• Hvilke handlinger i forhold til observation og deltagelse, mener I, de føle krænkende?
• Hvis deres rum bliver overtaget
• Hvis de bliver tvunget til noget, de ikke har lyst til
• At respektere at nogle børn er generte - man skal ikke overrumple dem

• Hvad betyder det for jeres planlægning  -og hvad vil I gøre for at sikre jeres feltstudie bliver værdsat af børnene?

• Der er for vores vedkommende nogle ting, vi skal være opmærksomme på
• Interesse, engagement

Hvilke individuelle portfolio spørgsmål kan I som gruppe formulere til dagene på feltstudie?
Vi vil, med udgangspunkt i læringsmålene, blive bedre til at analysere den kommunikation der foregår - barn/barn, barn/pædagog

• Opmærksom på eget kropssprog
• Blive bedre til at skabe relationer via kommunikation
• Få generte børn med

Dette var de spørgsmål der fik os til at reflektere, over hvad vi forventede i vores feltstudie. Vi mente f.eks. at børnene ville værdsætte hvis, vi var tilstedeværende og interesseret. Dette blev i stor grad indfriet, da vi kom ud i feltpraktikken. Det kunne vi ses ved, at børnene i og med vi var nysgerrige på hvad de interesserede sig for og spurgte ind til det, meget gerne ville invitere os med ind i deres verden. 

Vi havde også en intention om at blive bedre til at skabe professionelle relationer, dette fik Jesper og Anders i høj grad også indfriet under et brætspil med en pige. De spiller et brætspil der minder lidt om Tetris, efterhånden som de kommer længere og længere hen i spillet bliver pigen mere og mere ivrig. Hun læner sig gentagende gange hen mod Jesper eller Anders og sige "du skal tænke på mig" og vi spiller med alle mod alle regler". Da dagen er slut og vi snakker med pædagogerne får vi at vide, at de er overrasket over pigens opførelse, da hun normalt er meget tilbageholdne selv over for de pædagoger hun har været sammen med næsten et år. Her kan vi altså se, at vi i hvert fald fik et genert barn med.

Når vi kigger tilbage på de tre dages feltstudie, er det med glæde og et smil på læben. Vi havde alle i gruppen tre gode dage, hvor vi virkelig fik lov til at prøve os selv af som pædagoger. Vi synes alle i gruppen, at vi har lært noget af dette feltstudie. 

ICDP

ICDP står for "International Child Development Programme" og er udviklet af to norske professorer i psykologi, Karsten Hundeide og Henning Rye. Programmet består af 3 dialogtyper og 8 samspiltemaer. ICDP bygger på ressourcetænkning fremfor mangeltænkning.

Følelsesmæssig dialog:

1. Vis positive følelser – vis at du er glad for dit barn.
2. Justér dig i forhold til dit barn og følg dets udspil og initiativ.
3. Tal til dit barn om de ting, det er optaget af og prøv at ”igangsætte en følelsesmæssig samtale”.
4. Giv ros og anerkendelse for det barnet kan.

Lærende dialog

5. Hjælp barnet med at fokusere dets opmærksomhed, så I får en fælles oplevelse af ting i omgivelserne.
6. Giv mening til barnets oplevelse af omverdenen ved at beskrive jeres fælles oplevelser og ved at vise følelser og entusiasme.

7. Uddyb og giv forklaringer når du oplever noget sammen med dit barn.

Vejledende (regulerende) dialog

8. Hjælp dit barn med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for det på en positiv måde – ved at vejlede det, vise positive alternativer og ved at planlægge sammen.

Som sagt kan ICDP deles op i 3 underkategorier: den følelsesmæssige dialog, den lærende dialog og den vejledende dialog. Disse er alle 3 relationsopbyggende.

Vi føler at ICDP er et rigtig godt værktøj/guideline til hvordan man kommunikerer anerkendende med et andet individ, om det så er barn eller voksen.

Vi mener det er essentielt at have ICDP i baghovedet når man har til hensigt enten at skabe eller styrke en relation. Når man følger ICDP's principper, vil barnet føle sig set og værdsat og vil derfor have lettere ved at åbne op. Vælger man at ignorere ICDP's gennemgående kommunikationsprincipper, vil kommunikationen kunne have den modsatte virkning. Hvis man ikke sætter sig ind i barnets sted og ikke prøver at forstå dets tankegang og hensigt, kan barnet have tendens til at blive indadvendt og usikker på sig selv. 

Bach, Allan: Relations- og ressourceorienteret pædagogik – om ICDP